Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vision

Vision

På Stenderup Skole arbejder vi alle sammen for, at eleverne går hjem med et smil på læben. 
Vi tror på, at forskellighed er vores styrke, og at netop dét skaber et trygt og udviklende miljø for alle. 
Det gør vi i tæt samarbejde med forældrene, så vi sikrer en god læring og trivsel.

 

Værdier

Værdier der understøtter den samlede vision:

  1. Mangfoldighed
    • Fællesskab og ansvar
    • Rummelighed og mangfoldighed
    • Lighed gennem individualisering
  2. Dialog
    • Konstruktiv og åben kommunikation
    • Samarbejde og fælles ansvar
  3. Trivsel
    • Trivsel er et forpligtende samarbejde
    • Forpligtende fællesskab gennem skole og hjem
    • Læring og trivsel som fundament

 

Mangfoldighed

  • Fællesskab og ansvar
    Alle bidrager aktivt til et stærkt fællesskab, hvor elever, personale og forældre støtter hinanden og anerkender deres rolle og fælles ansvar for at skabe en god skoledag.

Det gør vi ved at:              

Vi arrangerer dage på skolen, hvor personale, forældre og elever har mulighed for at deltage i fælles aktiviteter. 

Dagene kan have et trivselsmæssigt formål eller et fagligt formål. Fælles for dagene er, at vi styrker ”Vi-fortællingen” om Stenderup skole. Nogle af dagene kan være arrangeret af personalet, andre dage står elevrådet for.

Se link til vores årshjul for skolens aktiviteter HER.                           
 

  • Rummelighed og mangfoldighed
    Vi værdsætter forskellighed som en styrke og skaber plads til, at alle elever kan bidrage og udvikle sig i trygge og inkluderende fællesskaber.

Det gør vi ved at:              

Vi tager imod eleverne om morgenen i klassen, for at sikre at eleverne får en god start på dagen. Vi vil gerne vise barnet, at personalet er en del af de betydningsfulde voksne omkring dem.

Vi giver alle elever mulighed for at deltage i undervisningen som de forskellige individer de nu engang er.                                                                                                                                                    

  • Lighed gennem individualisering
    Alle børn skal have samme muligheder, for at udnytte deres fulde potentiale.

Det gør vi ved at:              

Tilpasse vores faglige, personlige og sociale indsatser til den enkeltes behov og forudsætninger.                                                                                                                             

 

Dialog

  • Konstruktiv og åben kommunikation
    Et godt samarbejde bygger på en ærlig, respektfuld dialog, med fokus på elevernes trivsel og udvikling

Det gør vi ved at:

Have en åben og tydelig kommunikation, hvor både skole og hjem trygt kan tage kontakt ved spørgsmål, bekymringer eller gode idéer. 

være proaktive i dialogen om barnet, ved at ringe til forældrene, for at sikre den respektfulde dialog.

Lytte aktivt til både elever og forældre, så alle føler sig hørt, set og forstået.

Samarbejde om barnets faglige og sociale udvikling. Derfor tilrettelægges skolehjemsamtalerne som en dialog - med og om barnet.

 

  • Samarbejde og fælles ansvar
    Vi anerkender, at alle forældre og andre betydningsfulde voksne spiller en vigtig rolle i skolens fællesskab. Gennem åben dialog og engagement bidrager vi sammen til børnenes trivsel og læring.

Det gør vi ved at:

Dele relevant information om barnets skolegang og udvikling.

invitere til at deltage i skolens arrangementer.  

samarbejde om elevens læring og trivsel, så elevens deltagelsesmuligheder øges - både i fællesskab og læring. 


 

Trivsel

  • Trivsel er et forpligtende samarbejde
    Vi skaber et trygt, positivt og inkluderende miljø, så alle kan afslutte dagen med en følelse af, at det har været en god dag.

Det gør vi ved at:  

Sætte tydelige rammer og skabe struktur, så eleverne ved, hvad der forventes.

Gribe ind hvis vi ser tegn på mistrivsel eller konflikter, og tage hånd om det i samarbejde med hjemmet.       

arbejde med tiltag, såsom legebænk og legepatrulje, som skal synliggøre det fælles arbejde i at føle sig som en del af et fællesskab - det gælder både elever og personale.

afrunde og afslutte dagen i klassen. Vi ser hinanden i øjnene og siger farvel med nærvær. 
 

  • Forpligtende fællesskab mellem skole og hjem
    Gensidige forventninger og tillid mellem forældre og skole er afgørende for at styrke elevernes robusthed og læringsparathed. Begge parter bidrager aktivt til at skabe et positivt læringsmiljø

Det gør vi ved at: 

Skabe en åben og tillidsfuld kontakt til hjemmet, hvor I som forældre altid er velkomne til at henvende jer.

Sikre en fælles retning, hvor vi sammen bakker op om barnets læring, trivsel og dannelse.

understøtte og underbygge den tillid, som er lagt i vores hænder.
 

  • Læring og trivsel som fundament
    Samarbejdet mellem skole og hjem er bygget på en fælles ambition om at sikre elevernes trivsel og læring. Dette sikrer, at børnene udvikler sig både fagligt og personligt.

Det gør vi ved at:

Tilrettelægge en varieret og meningsfuld undervisning, der motiverer eleverne og giver plads til forskellige læringsstile.

Skabe sammenhæng mellem faglighed og trivsel, så eleverne føler sig trygge og har mod på at lære og udvikle sig.

Gennem forældremøder og skole-hjem samtaler skaber vi en fælles retning for elevens læring og trivsel

Vi bruger aktivt forældre som en værdifuld ressource, til at sikre børnenes læring og trivsel. 

Dokumenter

Kommunens skolepolitik

Shape Created with Sketch.